Annonce

Annonce

En radrenser kører på marken

Selvom radrenseren har mange positive fordele, kan det som landmand være svært at gennemskue junglen af de mange nye maskiner. Derfor har innovationscenteret kortlagt fire forskellige radrensere fra producenter fra både Danmark, Holland og Østrig. Arkivfoto

Radrensning når nye højder

Mindre ukrudt og større udbytte fra markerne kan i højere grad sikres med nyudviklede radrensere, der både er udstyret med kamera og GPS.

Inden for de seneste par år er der sket en stor udvikling i teknologien indenfor radrensere til landbruget. Det betyder, at landmanden nu kan sikre sig et større udbytte, skriver Innovationscenter for Økologisk Landbrug i en pressemeddelelse.

”Med den forbedrede præcision kan maskinerne fjerne mere ukrudt end tidligere, og landmanden kan køre med større hastighed og komme tættere på rækkerne. Samlet set giver det en mere effektiv radrensning og et højere udbytte fra afgrøden. Det er også mindre krævende for landmanden at radrense, når maskinen selv kan stå for en stor del af styringen,” fortæller Sven Hermansen, der er chefkonsulent hos innovationscenteret.

Udover kamera og GPS-styring betyder udviklingen ligeledes, at kapaciteten på maskinerne er øget. Tilmed er dybdereguleringen også automatiseret, så jorden bearbejdes i den rette dybde til trods for forskellige forstyrrelser i marken som bakker og huller.

Hvad skal jeg vælge?

Sven Hermansen pointerer desuden, at den nye teknologi også har fordele for klimaet og miljøet:

”Det gavner både miljø og klima, når ny teknik forbedrer radrenserne, fordi det gør ukrudtsbekæmpelse med radrenser mere konkurrencedygtig i forhold til at bruge kemiske midler for de konventionelle landmænd.”

Selvom radrenseren har mange positive fordele, kan det som landmand være svært at gennemskue junglen af de mange nye maskiner. Derfor har innovationscenteret kortlagt fire forskellige radrensere fra producenter fra både Danmark, Holland og Østrig.

Den danske CMN-radrenser

  • Har som noget helt nyt automatisk dybdestyring via ultralyd, der sikrer, at tanden selv regulerer sin dybde og ikke går for dybt i jorden, hvis den er blød eller løs eller varierer mellem ler- og sandjord. Med dybdestyring holder radrenseren en konstant dybde på +/- 1 cm.

  • Har kamerastyring, der er placeret på et flytbart modul udviklet af CMN i stedet for at være integreret i selve radrenseren. Det betyder, at kamerafunktionen kan flyttes og installeres på andre maskiner.

  • Kombinerer S-tand med en ny C-tand, der kun bevæger sig frem og tilbage.

  • Styrerammen er forberedt for gennemgående PTO-aksel, så man f.eks. kan tilkoble en eftermonteret rækkefræser eller andet ekstraudstyr.

Kilde: Claus Nygaard, CMN maskintec A/S

Den hollandske Steketee:

  • Har aktiv redskabsstyring, der kører på hjul, som ikke laver dybe spor. Maskinen kan bruges med kamera/gps og som manuel radrenser med joystickstyring.

  • Har kamerastyring med et eller flere kameraer, der kan genkende farveforskelle med eget Lean-program, som kommer med forslag til, hvilke farver/rækker/afgrøder der skal køres efter.

  • Har integreret netkort, så service kan hjælpe med opsætning hjemmefra.

  • Har infoskærm på Windows-platform, som er nem at finde rundt i.

  • Har samme renser både til flad jord og til kamme, hvor jorden hælder.

  • Har rækkesprøjte, der både kan sprøjte på planter og mellem planter med afskærmning, og som kan kombineres med rækkerenser.

Kilde: Kurt Ødegaard fra firmaet Johs. Mertz A/S

Tre nye modeller fra østrigske EINBÖCK:

  • Alle tre modeller har kamerastyring og sektionsløft, der reducerer afgrødeskade i kiler og foragre.

  • Chopstar TWIN har et renseparallelogram, der kører hen over rækkerne og med de vinklede disk- og L-skær bruges systemet ofte som en ”friskærerrenser”

  • Chopstar VERSO har renseparallelogram, der kører som standard mellem rækkerne, men er udstyret med friskærer disk- og L-skær

  • Chopstar Prime har helt ny opbygning af rensesektionen, som kan opbygges fra en rækkeafstand 25 cm til 90 cm.

  • Chopstar Prime har en kraftig hovedbolt centralt placeret på elementet, der gør det muligt at ændre indstilling på alle skær på én gang. På den måde er det meget smidigt at ændre indstillingen, hvis man skifter afgrøde eller når afgrøden skifter vækststadie

Kilde: Leif Jensen, Yding Smedie & Maskiner A/S

Cameleon:

  • Kombineret radrenser og såmaskine.

  • Er bugseret bagpå og kører på to selvstændige, styrbare hjul i stedet for at hænge i liften. Derfor kan den arbejde med store bredder op til 12 meter, selv om den køres med en lille traktor.

  • Er parallelophængt og bevarer højden uafhængigt af jordens overflade.

  • Holder konstant dybde på renseskærene via parallelogrammer

  • Har GPS i stedet for kamerastyring via en RTK-antenne, der monteres på traktoren og kobles med en repeater på Cameleon. GPS’en styrer renseren via satellit og kan derfor mere præcist finde rækkerne og skelne mellem afgrøde og ukrudt end et kamera, når alt er grønt på marken. GPS’en kan desuden korrigere hjulstyringen på skråninger.

  • Kan overføre data fra såmaskinedelen via RTK-kort til rensemaskinedelen og derfor rense mere præcist.

  • Kan indstille så- og rensedybde via computer i traktoren.

Kilde: Thomas Kjærsgaard, Hammerum ServiceCenter

Flere artikler fra samme sektion

Gram Slot vil ikke vente på politikerne: Nu går de selv i gang

To af landets store økologiske bedrifter samarbejder nu om at etablere skovlandbrug midt i deres landbrugsproduktion. Tusindvis af frugt- og nøddetræer bliver plantet på Gram Slot og Øm Klostergaard i et forsøg på at gavne bedrifternes biodiversitet og gøre deres landbrug mere klimavenlige og bæredygtige. Vel at mærke uden at skære ned på produktiviteten.

27-04-2024 10 minutter Skovlandbrug

Niårigt studie konkluderer: Vær klimasmart og dyrk flerårige afgrøder

Dyrkning af flerårige afgrøder kan være en lovende løsning for danske landmænd til at sikre en klimavenlig produktion uden at gå på kompromis med markens samlede udbytte eller jordens frugtbarhed. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

26-04-2024 3 minutter Planteavl,   Efterafgrøder,   Forskning,   Klima

Dronehyrden hjælper landmanden

I takt med at naturområderne til afgræsning vokser, opstår der behov for at finde nye metoder til overvågning af de græssende dyr. Alene i år er der hos landbrugsstyrelsen søgt om tilskud til at omlægge 10.000 ha til afgræsning. Lige nu tester 10 landmænd hvordan droner fungerer som en lille hjælper – en slags flyvende hyrde.

18-04-2024 7 minutter Biodiversitet